Anne Franks liv i skjul
Anne Frank og hendes familie gik under jorden i juli 1942, og de valgte et skjult rum bag Otto Franks kontor som deres skjulested.
Anne Frank tilbragte 761 dage i det hemmelige anneks. Anne måtte dele sit værelse med Fritz Pfeffer, en tysk tandlæge og jødisk flygtning. At leve så tæt sammen førte ofte til spændinger.
Deres dag begyndte som regel kl. 6.45. I løbet af dagen skulle de være meget stille, så folk nedenunder ikke kunne høre dem. De gik rundt i sokker, snakkede hviskende og ventede på, at natten skulle skylle ud. Frokosten var mere afslappet, og arbejderne gik hjem for at spise. Om aftenen, når arbejderne var gået hjem, slappede de mennesker, der gemte sig, af og spredte sig ud i bygningen. Når sønnen gik ned, skulle vinduerne mørklægges, og der skulle være stille i Secret Annex igen. Søndagene var beregnet til at "skrubbe, feje og vaske", som Anne beskriver i sin dagbog.
Ottos kolleger og venner, herunder Miep Gies, Johannes Kleiman, Victor Kugler og Bep Voskuijl, bragte ofte madforsyninger til beboerne sammen med tøj og nyheder om verden udenfor. Når Anne ikke lavede pligter, skrev hun i sin dagbog, læste med sin far eller kopierede passager fra bøger. Hun klippede også billeder ud af magasiner, som hun klistrede op på sine vægge, og udspionerede sine naboer ved daggry for underholdningens skyld.